Table

Modul Content & Layout

Table-modulet bruges til at visualisere datasæt i tabeller og er nyttigt til større mængder data. Til små mængder data, eksempelvis information om organisationens afdelinger med tilhørende adresser, kan du blot bruge tabelformateringen i artikelfeltet.

Sådan gør du

  • Find modulet i moduloversigten under Content & Layout og træk det ind på siden. 
  • Juster modulets placering, som du ønsker 

Inden du importerer data, skal du fastsætte den separator, som dataene skal tolkes efter. Standarden er komma (deraf navnet comma-separated values), men det er også ret typisk at bruge eksempelvis semikolon, da der ofte indgår kommaer i den data, der skal bruges. Det er derfor vigtigt, at du benytter et tegn, som ikke indgår i dataene i den fil, du vil importere.

Du kan læse mere om CSV-filer som format i infoboksen længere nede på siden.

Importér eller opbyg selv tabellen med data. Der findes to måder at importere data i modulet, men du kan også selv indsætte tekst i tabel-felterne under End User View-fanen.

Lav eventuelle manuelle ændringer i fx formatering og layout af tabellen, hvis du har brug for det.

Når du er tilfreds med opsætningen kan du foretage er preview, for at tjekke, om din tabel ser ud som den skal.

Afslut med 'Save and Publish'. 

Indstillinger af modul

Dette er en tabel

NavnAlderByJobtitel
Lars Kristensen45KøbenhavnSoftwareudvikler
Anna Pedersen29AarhusMarketingkoordinator
Mikkel Sørensen37OdenseSalgschef
Sofie Jensen31AalborgHR-konsulent
Thomas Møller52EsbjergProjektleder
Maria Olsen26RoskildeUX-designer
Peter Hansen40HorsensIT-ingeniør

Om CSV-filer

Hvad er en CSV-fil?

En CSV-fil (comma-separated values) er en tekstfil, der bruges til at gemme tabulære data - altså data, der skal tolkes i en eller anden form for tabelopsætning med rækker og kolonner - i et letlæseligt format. Dataene i en CSV-fil er adskilt af et bestemt tegn, typisk et komma (deraf navnet), men man kan også bruge andre symboler, hvis fx. dataene i sig selv indeholder kommaer.

Strukturen af en CSV-fil:

  • Hver linje i filen repræsenterer en række i datasættet.
  • Værdierne inden for hver række er adskilt af en separator (normalt komma).
  • Den første række bruges ofte som overskrift, der beskriver eller dikterer indholdet i de forskellige kolonner.

Eksempel på opsætning af data i en CSV-fil

Navn,Alder,By

Peter,30,København

Maria,25,Aarhus

Jens,40,Odense

Hvorfor skal man bruge CSV-filer?

CSV-filer er oplagte at bruge til at overføre data mellem programmer, fordi det er et universelt og simpelt format. Det betyder, at så længe filen downloades eller konverteres til CSV-formatet, så kan du bruge data opsat i mange forskellige tekst- og/eller dataprogrammer, såsom Excel, text editor og lignende. 

I GoPublic kan du bruge CSV-filer til importering af data i Table-modulet, Map-modulet samt grafmodulerne. Hvis du er i tvivl om, hvordan dit dataark skal opsættes, kan du downloade en skabelon, som du så kan åbne i dit foretrukne program. Når filen er klar til brug, så skal du downloade en kopi med UTF-8 formatering, som er en tegnkodning, der sikrer, at alle tegn i datasættet vises korrekt på tværs af systemer og platforme.

Min CSV fejler, hvad kan der være galt?

Hvis du har problemer med at uploade din CSV-fil i en af de tidligere nævnte moduler, så kan der selvfølgelig være tale om en fejl, men inden du kontakter supporten, så prøv gerne følgende tricks. Det kan nemlig godt være lidt bøvlet med disse filer, og man overser hurtigt én lille ting, som kan have stor betydning:

  1. Hvis dit datasæt indeholder komma, skal du vælge en anden CSV-separator i modulet. Det vil typisk være et semikolon i stedet. Generelt anbefaler vi dog, at du undgår at bruge komma i dataene når du arbejder med CSV-filer.
  2. CSV-filen skal være gemt med UTF-8-kodning. Denne kodning sikrer, at modulet kan konvertere alle tegn og symboler korrekt. Det er ikke sikkert, at det program du har oprettet din data i, automatisk gemmer med UTF-8, når du henter filen ned. Du kan derfor køre filen gennem et gratis værktøj som dette, og prøve at uploade i modulet igen. Start gerne på en frisk ved at slette det modul du forsøgte at uploade den gamle fil, og træk et nyt et ind på siden.
  3. Data kan være opsat forkert. Vi kan ikke hjælpe så meget med opsætningen af reel data, men hvis du arbejder med grafmodulerne, kan du prøve at uploade eksempelfilerne (som du kan hente under hver sektion i artiklen her), og nærstudere, hvordan dummy-dataene her bliver sat op, og tilpas din egen data herefter. Det kan være, at der er en tom kolonne for meget, eller at der mangler labels, at dataene der skal svare til x- og y-akserne er ombyttet, eller noget helt andet.

Hvis ingen af ovenstående løsninger virkede, så er du selvfølgelig velkommen til at skrive til vores support.

Senest opdateret 27-08-2024

Obs: Vi arbejder stadig på at udbygge artiklen med billeder og video.

Relaterede vejledninger

Har du brug for hjælp?

Kontakt supporten

Opret og følg din sag på vores supportplatform. 

Opret sag i Zendesk

Er problemet akut?

Så tøv ikke med at ringe til os:
+45 6169 9796

Telefontider:

Man-fre: 9.00-16.00