Konfiguration af Search

Vejledning Navigation & Search

Følg denne trin-for-trin vejledning for at opsætte søgefunktionaliteten på websitet; fx hvorvidt brugeren skal kunne søge ned i pdf’er og filtrere søgeresultaterne.

GoPublics integrerede søgefunktion udnytter kunstig intelligens, hvilket betyder at GoPublic Search forstår semantikken i det, man skriver, så beslægtede ord vil vægte højere i søgningen.

Du har en række af muligheder for at tilpasse søgning, så det stemmer overens med dit indhold og brugernes behov. 

 

Sådan gør du

  • Gå til dit sites konfiguration via kontrolpanelet i GoPublic
  • Fold “Configuration” ud
  • Vælg “Search Configuration

Hvis Search er inaktivt, gør du det aktivt ved at publicere.

Der er en række muligheder, som I kan stille på ift. søgning på sitet:

  • Ved at sætte flueben ved “Exclude PDF Search”, vil PDF’er blive ekskluderet fra listen med søgeresultater. Hvis det er et site med mange PDF’er, kan det være en fordel, da PDF’erne ellers kan overtage søgeresultaterne og gøre det uoverskueligt for brugerne at finde frem til indholdssider på sitet.

  • Ved “Show Pages Filter” gør I det muligt for brugerne at berige sine søgninger med filtre. Filtreringsmulighederne er bygget op på de kategorier, der er konfigureret på sitet. Det er muligt at vælge, hvilke kategorier der skal vises/skjulet i konfigurationen af kategorierne.

    Hvis I gør det muligt at filtrere i søgeresultaterne med en eller flere kategorier, bør I være sikre på, at det meste af jeres indhold er tagget op med kategorierne, da brugerne vil have en forventning om at se alt indhold på sitet relateret til disse kategorier. Det er altså ikke en god idé at tilføje en filtreringsmulighed til jeres søgemaskine, hvis det fx kun er en sektion af sitet, der er tagget op med kategorier.

    Læs mere om opsætning af arkiver og kategorier

  • Ved at sætte flueben ved “Show Publications Filter” kan brugerne sortere publikationer fra/til i deres søgning.

  • Ved at sætte flueben ved “Show PDF Filter” kan brugerne sortere PDF’er fra/til i deres søgning. Dette kan være en god idé, hvis I har valgt at inkludere PDF’er i jeres søgeresultater.

  • Ved “Show Exact Match Checkbox” gør I det muligt for brugerne at vælge, at de kun vil have vist søgeresultater, hvor deres præcist, det de har skrevet i søgefeltet, indgår på siden. Det vil sige, at de fravælger at få vist søgeresultater, hvor kun en del eller bøjninger af deres søgeord indgår.

  • Hvis I sætter flueben ved  “Show Sort By Relevance/Date option” gør I det muligt for brugerne at sortere søgeresultaterne efter relevans eller dato. Som standard er søgeresultaterne sorteret efter relevans baseret på søgemaskinens vurdering. 

  1. Hvis du ikke er klar til at publicere konfigurationen, kan du klikke på “Save” i højre hjørne. 
  2. Hvis du er klar til at publicere dine ændringer:
    Tryk på pilen ved “Save”-knappen i højre hjørne og vælg “Save and publish”
Senest opdateret 21-10-2024

Obs: Vi arbejder stadig på at udbygge artiklen med billeder og video.

Relaterede vejledninger

Har du brug for hjælp?

Kontakt supporten

Opret og følg din sag på vores supportplatform. 

Opret sag i Zendesk

Er problemet akut?

Så tøv ikke med at ringe til os:
+45 6169 9796

Telefontider:

Man-fre: 9.00-16.00