Delte moduler

Vejledning Content & Layout

Med delte moduler har du mulighed for at redigere indholdselementer, der findes på flere forskellige sider.

Hvis du fx har en kontaktboks, som indgår flere forskellige steder på hjemmesiden, kan du gemme den som et delt modul. På den måde slipper du for at opdatere det samme indhold flere steder. Når modulet er delt, behøver du kun at foretage rettelser ét sted, og så vil det blive opdateret synkront alle de steder det delte modul er tilføjet.

Sådan deler du et modul

  1. Højreklik på det modul, du gerne vil gøre til et delt modul 
  2. Klik på ‘Share’ 
  3. Vælg en mappe modulet skal gemmes i, eller opret en ny

Nu er modulet delt og vil skifte farve.

Du kan finde det delte modul i din moduloversigt under ‘Shared’ og blot tilføje det de andre steder, du ønsker at tilføje det. 

Brug delte moduler som skabeloner 

Har du lavet en bestemt opsætning eller layout, som du ønsker at genbruge andre steder, kan du gemme din opsætning, så du er fri for at skulle bruge tid på at bygge det op igen. 

Så længe din opsætning er oprettet i en Container kan du gemme Containeren som et delt modul. På den måde har du hele opsætningen, som du kan trække ind på siden. Husk at gøre modulet unikt, så du kan tilpasse indholdet i samme opsætning, uden det bliver synkroniseret. 

Hold styr på delte moduler

Find en oversigt over dine delte moduler i bunden af sidetræet under dit site. Her kan du ligeledes tilgå modulet og rette i det. Husk blot at rettelserne stadig slår igennem alle de steder, hvor det er tilføjet. Du kan også organisere modulerne i mapper eller slette de moduler, der ikke længere er brug for.

OBS: Vær opmærksom på, at hvis du sletter et delt modul fra mappen med delte moduler, sletter du indholdet fra alle de steder modulet fremtræder som delt modul (altså hvor det ikke er gjort unikt). 

Senest opdateret 26-11-2024

Relaterede vejledninger

Har du brug for hjælp?

Kontakt supporten

Opret og følg din sag på vores supportplatform. 

Opret sag i Zendesk

Er problemet akut?

Så tøv ikke med at ringe til os:
+45 6169 9796

Telefontider:

Man-fre: 9.00-16.00